Hvad vil vi så?

Alle grafiske opgaver løses efter arbejdsprincipperne…

1) Kvalitet

Du får et stykke grafisk arbejde, som vi selv kan stå inde for. Det vil sige … vi kunne ikke drømme om at give dig en god idé, hvis ikke vi selv synes om den. Vi leverer et stykke arbejde, som vi til enhver tid gerne vil lægge navn til (med mindre du altså selv har bestemt det hele og har overhørt vores indvendinger…).

 

2) Personligt engagement

Vi gi’r os god tid til dig, hvis du har behov for det. Vi gør ofte et nummer ud af det indledende møde, så vi kan fastslå hvad du egentlig vil med dit firma, din tryksag, dit logo, firmaets nye visitkort. Kort sagt, hvis det er dit hjertebarn, så er det også vores.

Vores engagement som grafikere er præget af nysgerrighed efter nye vinkler og sammenhænge – dog altid med respekt for det behov du har som kunde. OBS: Hvis du ønsker en robotgrafiker, er det muligt, det vil fungere, men det er også muligt, at vi spilder hinandens tid. Vi kan ikke undlade at sige vores ærlige mening. Så er det sagt!

 

3) Kreativ optimisme

Intet er umuligt – det er udgangspunktet. På en eller anden måde løser vi tingene. Hvis bogen bliver for dyr, så finder vi noget papir, der gør produktionen billigere, eller vi finder et andet trykkeri. Hvis du drømmer om rød, og den ikke dur, så finder vi en blå, som du måske slet ikke så komme. Her i firmaet er vi ikke så lette at slå ud. Vi knokler på, så du bliver glad for resultatet – vejen dertil er vores hovedpine. Men vi skal nok nå i mål.


Fleksibilitet (vi kan godt rykke os og rykke ud og rykke rundt).

Professionalisme (vi tager os selv alvorligt og giver den bedste service og kvalitet, vi kan).

God kreativ ånd (ånden er vigtig her i firmaet, lige meget om den er gået af mode, eller nogen synes, den er utrendy).

Så hvad enten du har brug for kortere- eller længerevarende hjælp til grafiske opgaver, er du garanteret et team af kreative og ansvarsbevidste ildsjæle, der brænder for at være netop dine grafikere og samarbejdspartnere.